Fra får til garn – processen

Spinding og farvning hos Grønnemose Garn

Sådan producerer vi vores garn

Fårene

Fårene hos Grønnemose Garn er en god blanding af racer, derfor er ulden også af forskellig kvalitet og originalfarve. Vi klipper får i februar. I tillæg får vi som regel uld fra andre ærøske får.

Natur eller plantefarvning

Efter spinding vaskes garnet igen. Så tager vi stilling til om det enkelte fed skal plantefarves eller ej. Det hvide ryger typisk i gryden, mens det garn der har særligt smukke farver og nuancer som regel får lov til at beholde originalfarven.

Ulden

Når fårene er klippet sorterer vi først den mest beskidte uld fra, derefter vasket ulden første gang og kartes.

Planterne

Planterne til farvning sankes i den ærøske natur, eller i Grønnemose Garns farvehave, hvor vi gror vajd og skønhedsøje. Vi farver især med rød hestehov (lysegrøn), vild kørvel (gul), eg (grå/brun), tagrør (grøn), gyldenris (gul), regnfang (gul/grøn). Vajd giver blå og skønhedsøje orange.

Garnet

Garnet håndspindes på en af tre rokke: en Ashford, en Kromski, eller den elektriske rok fra Uncle Koya. Hos Grønnemose Garn tvinder vi ikke, dvs. at alt garn er en-trådet. Fordi garnet er håndspundet kan der være uregelmæssigheder, men overordnet sigter vi efter en løbelængde på ca. 230m/100g.

Plantefarvet garn

Inden garnet smides i farvegryden skal det bejdses for at tage bedre imod farven. Alt efter uldens karakter, bejdsegraden, og hvor meget kraft der er i planterne får man forskellige nuancer, fra pastel til skrigende farve. Efter farvning vaskes garnet igen og skylles evt. i eddikevand. Alligevel kan plantefarvet garn godt smitte af, og det er heller ikke garanteret at farven ikke aftager over tid, især hvis den udsættes for kraftigt sollys.